Dødstallet efter Japans værste togulykke i over 40 år steg i dag til 71, siger japansk politi. »Vi kan bekræfte, at 71 personer er døde og 442 er kvæstede«, sagde en talsmand for politiet, efter redningsarbejdere i løbet af natten havde bjærget flere lig fra det forulykkede tog. Stadig overlevende Mindst tre personer blev reddet ud af toget i live tidligt i dag, siger en talsmand for brandvæsnet i Amagasaki i det vestlige Japan. En af de tre tilskadekomne, en 18-årig mand, var alvorligt kvæstet. En anden 18-årig mand var ved bevidsthed, mens en 46-årig kvinde var sluppet med kvæstelser på benene. De blev alle tre indlagt på et hospital. Redningsarbejdet fortsætter Redningsarbejderne fortsætter med at lede efter ofre, der menes at sidde fast i de forulykkede togvogne. Tre af togets syv vogne blev afsporet ved ulykken. Den ene af dem ramte en beboelsesejendom og lå knust helt op i tredje sals højde, så redningsarbejdere måtte arbejde sig gennem forvredent metal for at nå frem til de døde og sårede. Det er den værste togulykke i Japan siden november 1963, da 161 personer blev dræbt i byen Yokohama nær hovedstaden Tokyo. Ny mindre togulykke Samtidig er endnu et tog kørt af sporet i Nimori i det nordlige Japan, skriver nyhedsbureauet AP. Det er et ekspres-passagertog, men der meldes ikke om omkomne. Kun føreren af toget er mindre skadet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























