Ny pave forhindrede efterforskning af pædofili

Den ny pave, Benedikt XVI, beordrede ifølge en engelsk avis biskopper til at behandle sager om påstået pædofili i hemmelighed. - Foto: AP
Den ny pave, Benedikt XVI, beordrede ifølge en engelsk avis biskopper til at behandle sager om påstået pædofili i hemmelighed. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I et fortroligt brev, som den engelske avis The Observer er i besiddelse af, beordrede Joseph Ratzinger biskopper til at holde beskyldninger om sexmisbrug af børn hemmelige. I følge avisen har han i brevet, der blev udsendt til alle katolske biskopper i 2001, udstedt en ordre, der sikrer, at kirkens undersøgelser af sexmisbruget skal gennemføres i hemmelighed. Brevet forsvarer kirkens ret til at holde forhør for lukkede døre og til at holde beviserne fortrolige op til 10 år efter, at ofrene er blevet 18 år. Underskrevet af Ratzinger Brevet er underskrevet af kardinal Joseph Ratzinger, der i sidste uge blev valgt som ny pave efter Johannes Paul II. Dermed blokeres der for at beskyldninger om sexmisbrug i kirken kan efterforskes af politiet, og dermed at sandheden i sagerne om sexmisbrug af børn kommer frem, siger de advokater, der fører sagerne for ofrene for sexmisbrug. »Det er en blokering af retfærdigheden. Myndighederne kan jo ikke efterforske en sag, hvis de ikke ved, at den findes«, siger Daniel Shea, der er advokat for to påståede ofre fra Texas. Ingen kommentarer fra vatikanet Der har været talrige sager om pædofili blandt præster i USA. I Vatikanet ønsker man ikke at kommentere indholdet af brevet med begrundelsen, at det er fortroligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her