Minister trækker sig i protest mod tilbagetrækningsplan

Nathan Sharansky har været minister uden portefølje. - Arkivfoto: AP
Nathan Sharansky har været minister uden portefølje. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Den israelske minister Nathan Sharansky har i morges trukket sig fra sit embede i protest mod premierminister Ariel Sharons planer om israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben. Sharansky, en tidligere afhopper fra Sovjetunionen, og vellidt af den amerikanske præsident, George W. Bush, var minister for Jerusalem. At det netop er Sharansky, der trækker sit mandat, kommer ikke helt overraskende, for gennem de seneste ti år har han været en skarp kritiker af vekslende israelske regeringers forhandlinger med palæstinenserne, som han mener har fået for mange indrømmelser, uden at israelerne har fået noget til gengæld. Flere har trukket sig Sharansky er blot den seneste i rækken af ministre, der har trukket sig eller er blevet fyret, siden Sharon for et år siden valgte at påbegynde tilbagetrækningen fra Gaza og fra dele af Vestbredden. »Jeg betragter tilbagetrækningsplanerne som en tragisk fejltagelse, som opfordrer til terror og som vi betaler en høj pris for,« siger Sharansky til israelsk militærradio. De omkring 8000 israelske bosættere i Gazastriben skal evakueres under en operation, der indledes enten i juli eller august. Palæstinenser og en israelsk soldat dræbt Samtidig med krisen i den israelske regering blev en palæstinenser og en israelsk soldat dræbt under ildkamp på Vestbredden, rapporterer tv-stationen al-Jazeera. Det skete, da en enhed fra Israels hær gennemsøgte landsbyen Saida tæt på byen Tulkarem for eftersøgte palæstinensere. Ifølge israelsk militærradio var den dræbte palæstinenser medlem af den radikale bevægelse Islamisk Jihad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her