Senatet sender flere penge til Irakkrigen

USA's militær får endnu en pose penge med 82 milliarder dollar (475 mia. kr.) til at købe udstyr, der især skal anvendes til krigsførelse i Irak og Afghanistan. Senatet godkendte enstemmigt bevillingen, som blev vedtaget i Repræsentanternes Hus sidste uge og nu kun venter på præsident George W. Bush's underskrift. Krigsbudget ved at slippe op Den republikanske senator Thad Cochran sagde, at bevillingen er "af største vigtighed for vores styrker, der er indsat i krigen mod terror og for vores allierede i verden". Kongressen har været under pres fra Bush-regeringen for hurtigt at godkende bevillingen, fordi Pentagon har meddelt, at visse krigsbudgetter ventedes at løbe tør for penge midt i denne måned. Penge til våbenindkøb Af de 82 milliarder dollar går de 76 milliarder til Pentagon, der blandt andet skal bruge pengene til at købe beskyttelsesudstyr til soldaterne, pansrede køretøjer, ammunition og missiler. En del af midlerne skal desuden bruges til at øge den kompensation, der gives til de efterladte til soldater, som bliver dræbt i kamp. Selv om de demokratiske senatorer alle stemte for ekstrabevillingen, kritiserede de, at Bush ikke har givet Kongressen tilstrækkeligt med oplysninger om de langsigtede omkostninger ved Irak-krigen. Regeringen har sagt, at det er umuligt at lave et langsigtet budget for Irak-krigen, fordi situationen i landet er uforudsigelig. Kritik og enighed Den demokratiske senator Edward Kennedy kaldte, trods sin tidligere kritik af besættelsen af Irak, bevillingen »et nøgleelement« i en succesfuld strategi for at stabilisere Irak og trække soldaterne hjem. »Et andet vigtigt element i denne bevilling er den forpligtede og løbende redegørelse for, hvordan styrkerne håndterer udviklingen i landet. Jeg er glad for, at bevillingen forpligter regeringen til at fortælle Kongressen, hvor mange soldater der er brug for i Irak frem til slutningen af 2006«, siger Edward Kennedy. Pentagon har sagt, at de 76 milliarder dollar vil sikre, at de militære operationer kan fortsætte til i hvert fald 30. september, men har ikke nævnt hvor store bevillinger der kræves for at fortsætte efter den dato. Opstraminger i asyllovgivningen I den vedtagende ekstrabevilling var der ligeledes plads til stramninger i asyllovgivningen. Blandt andet er der penge til konstruktionen af et grænsehegn mellem Mexico og staten Californien. »Selv om bevillingen ikke er perfekt, sørger den for mange vigtige midler, som vores soldater ikke kan nægtes«, siger Edward Kennedy, som kalder stramningerne »kontroversielle, skadelige og unødvendige«. Siden 11. september 2001 har USA brugt mere end 300 milliarder dollar (1.737 mia. kr.) på terrorbekæmpelse og krigene i Afghanistan og Irak. De fleste af dem er brugt på Irakkrigen.