Rice på surprise-visit i Irak

Rice (tv.) og Iraks premierminister Ibrahim al-Jaafari (yderst th.) på dagens pressemøde i Bagdad. - Foto: AP
Rice (tv.) og Iraks premierminister Ibrahim al-Jaafari (yderst th.) på dagens pressemøde i Bagdad. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den nordirakiske by Salahuddin var første stop på vejen, da USA's udenrigsminister Condoleezza Rice overraskende lagde vejen forbi Irak i dag. Rice ankom med militærfly fra Qatar til den kurdiske by Arbil. Herfra fløj Rice i en Apache-helikopter med tæt beskyttelse direkte til Salahuddin, hvor hun mødte lederen af det Kurdiske Demokratiske Parti, Massoud Barzani. »Jeg har længe ønsket at besøge Irak - men sikkerhedsspørgsmålet har været afgørende. Jeg har ventet til det rette tidspunkt - og det er nu, hvor Iraks nye regering er på plads«, sagde Rice til nyhedsbureauet AP. Første besøg som minister Senere fløj Rice til Bagdad og mødte Rice Iraks nye premierminister, Ibrahim al-Jaafari, og flere af ministrene i hans nyudnævnte regering, der først kom endelig på plads sidst i april efter lange forhandlinger. Iagttagere ser Rices besøg som en støtte til regeringen, der indeholder repræsentanter landets tre store befolkningsgrupper; kurdere, sunnimuslimer og shiamuslimer. Besøget i Irak er Rice's første, siden hun blev udpeget som udenrigsminister i januar. Rice, der var en af hovedarkitekterne bag den amerikanskledede indvasion af Irak, besøgte dog landet sammen med præsident George W. Bush i 2003 - dengang havde hun titel af national sikkerhedsrådgiver. 11 lig fundet Mens Rice ankom til Nordirak, var der anderledes uhyggelige episoder andre steder i landet. Ligene af 11 irakere, hvoraf fire havde fået skåret hovedet af, blev fundet i nærheden af byen Iskandariya i et lovløst område lige syd for Bagdad, oplyste politiet. Mindst tre af de døde er identificeret som irakiske soldater, skriver Ritzau. Oprørere har til stadighed bortført og dræbt irakere, som de beskylder for at samarbejde med regeringen eller de amerikanske styrker. Efter at have dræbt de påståede kollaboratører dumper oprørerne ligene til skræk og advarsel for andre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her