Det skulle have været en almindelig, rutinemæssig øvelse, men det udviklede sig til Chiles største militære tragedie i fredstid. Hvordan kunne det ske, er det spørgsmål, hele landet i dag stiller sine militære ledere, der sendte dusinvis af teenagedrenge på øvelse midt i en snestorm i Andesbjergene. Uden at give dem ordentligt udstyr og vel vidende, at vejret var dårligt. 22 savnes fortsat 23 lig er allerede fundet ved vulkanen Antuco nær den argentinske grænse, mens 22 soldater stadig savnes og ikke levnes noget håb, ifølge Chiles forsvarsminister, general Juan Emilio Cheyre. Han blev mødt med rasende råb og kaldt »morder« af de omkomnes slægtninge, da han ankom til byen Los Angeles i det centrale Chile for at tage del i eftersøgningen. Fattige familier De fleste af ofrene kommer fra fattige familier og havde netop meldt sig til tjeneste for at få en uddannelse. Netop deres regiment blev sendt på bjergvandring, men uden ordentligt udstyr til at klare den tidlige vinterstorm, der blændede dem og førte dem på afveje. Regimentet var del af en større øvelse med flere end 400 soldater, hvoraf de fleste fandt ly for stormen. Lørdag aften blev 112 soldater fundet i god behold og per helikopter bragt ned til jublende slægtninge. De overlevende kunne berette, hvordan officerer tvang de unge videre i stormen, selv om mange faldt om og blev liggende. Ingen officerer omkom. Fyringer »Her er der tale om et ledelsesansvar. Denne øvelse burde aldrig have fundet sted med sådan et klima. Vi taler om mangel på dømmekraft og professionalisme nok til at undgå, hvad der åbenlyst burde være undgået«, sagde en rystet forsvarsminister, der straks fyrede en række højtstående militærfolk og iværksatte både en militær og civil undersøgelse. Begge kan føre til lange fængselsstraffe for de skyldige. De 45 unge blev lørdag erklæret 'fredshelte', og præsident Ricardo Lagos deklarerede tre dages landesorg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























