285 irakere, der formodes at være oprørere eller medhjælpere til oprørerne, er i nat blevet anholdt i det vestlige Bagdad, skriver flere nyhedsbureauer. De amerikanske og irakiske styrker har arbejdet tæt sammen om anholdelserne, som udgør den hidtil største amerikansk-irakiske fælles aktion. »Soldater fra koalitionsstyrken har, sammen med den irakiske hær og styrker fra indenrigsministeriet, på mindre end 24 timer tilbageholdt 285 formodede oprørere i det vestlige Bagdad«, hedder det i en erklæring fra det amerikanske militær. USA: 35 mio. kr. beslaglagt Amerikanske soldater har desuden gennemført seks mindre razziaer i andre dele af den irakiske hovedstad. I den forbindelse er 22 formodede oprørere blevet anholdt, ligesom der er konfiskeret våben og knap 35 mio. kr. i dollar, hævder det amerikanske militær.
285 tilbageholdt efter razzia i Bagdad
Lyt til artiklen