Bilbombe mod restaurant i Bagdad sårer mindst 100

Familiemedlemmer til ofre for bombeattentatet mod restaurenten trøster hinanden. - Foto: AP
Familiemedlemmer til ofre for bombeattentatet mod restaurenten trøster hinanden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst 15 mennesker har mistet livet og mere end 100 er blevet såret i Irak i dag, som led i oprørernes fortsatte kamp for at drive de amerikanske besættelsesstyrker ud af landet samt vælte den amerikanskstøttede irakiske regering. En bilbombe, der var parkeret udenfor en populær restaurant i det nordlige Bagdad, dræbte i dag fire og sårede mindst 100 mennesker, hovedsageligt irakiske politifolk. Bomben eksploderede ved frokosttid, da der var flest mennesker i restaurentan. Borgmesterkontor var mål En anden bilbombe eksploderede tæt ved borgmesterkontoret i byen Tuz Khurmatu syd for oliebyen Kirkuk, hvor den dræbte fem og sårede mindst 18. En af de døde var bror til et højtstående medlem af det kurdiske parti Kurdistans Patriotiske Union, som var på vej ind i borgmesterkontoret. En amerikansk militærbase i byen Samarra blev ligeledes angrebet med to bilbomber og en selvmordsbomber med sprængstoffer spændt om livet. Fire irakere døde og fire amerikanere blev såret. Embedsmand dræbt Tidligere på dagen blev en højtstående embedsmand fra det irakiske sikkerhedsministerium dræbt i et attentat. Chaufføren blev ligeledes dræbt, da attentatmændene skød mod bilen i forbifarten. Al-Qaeda's gren i Irak, ledet af jordaneren Abu Musab al-Zarqawi, tog ansvaret for attentatet på en hjemmeside tidligere brugt af gruppen. Blodbadet i dag er blot endnu et kapitel i den vold i Irak, som oprørsgrupperne har optrappet siden landets nye regering tiltrådte for tre uger siden, med mere end 500 døde til følge. Frygt for borgerkrig Det frygtes at det stigende antal attentater, bagholdsangreb og bilbomber samt adskillige hævndrab sunni- og shiamuslimer i mellem vil antænde en borgerkrig i landet. Det amerikanske militær meddelte, at fem soldater mistede livet i går. Fire af dem mistede livet på grund af vejbomber i den nordlige del af landet. Mere end 12 højtstående irakiske regerings-embedsmænd meldes dræbt i nøje planlagte attentater de seneste uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her