Risikoen for, at der skal udbryde borgerkrig i Bolivia, er overstået for denne gang. Sent i går nat gik præsidenten for Bolivias højesteret, Eduardo Rodriguez, med til at påtage sig præsidentembedet i det urolige land og styre Bolivia mod nyvalg senere i år. »Jeg gør det her, fordi jeg synes, at folket, og først og fremmest børnene, fortjener bedre forhold«, siger den Harvard-uddannede advokat, som pludselig er blevet statsoverhoved. Nyvalg hurtigst muligt Eduardo Rodriguez' vigtigste opgave bliver at udskrive nyvalg hurtigst muligt for at lægge en dæmper på den oprørte stemning i Sydamerikas fattigste land. Da det torsdag forlød, at militæret havde skudt og dræbt en minearbejder, stod landet pludselig over for sin alvorligste krise siden 'gaskrigen' i efteråret 2003, som kostede 74 mennesker livet. Landets vejnet blev blokeret, indenrigsflyvepladserne blev lukket, og Bolivia var atter et lammet land. Jordejer forbigået For at berolige de oprørte masser lykkedes det den sympatiske forhenværende præsident Carlos Mesa at overtale landets politikere til ikke at vælge kongressens formand til hans efterfølger. Den gerrige Vaca Diez, som tilhører den rige klasse af bolivianske jordejere, stod ellers først i rækken af efterfølgere i henhold til forfatningen. Men han har ikke nogen høj stjerne blandt folket, og han mistænkes for at have kontakt til kriminelle kredse, især den tidligere diktator Luis Garzia Meza, som nu er fængslet for kokainsmugling i La Paz. Beder om fred »Jeg vil bede alle bolivianere, som nu befinder sig i denne svære situation, om at bidrage til at skabe fred, så vi sammen kan enes om, hvordan vi skal styre landet«, sagde Eduardo Rodriguez i sin tale, efter at han var blevet taget i ed som Bolivias nye præsident. Den amerikanskuddannede advokat står nu med det ubønhørlige krav fra befolkningsflertallet om en nationalisering af landets eneste resterende naturlige ressource - gassen. Hvordan han skal slippe af sted med det uden at lægge sig ud med de udenlandske investorer, som har opbygget landets gasproduktion, er svært at forudsige. Risiko for dyb gæld Det brasilianske olieselskab Petrobrás er i dag Bolivias største arbejdsgiver, som hvert år betaler millioner af kroner til den bolivianske stat i koncessionsafgifter. Hvis selskabets produktion skal nationaliseres, risikerer Bolivia at sætte sig i dyb gæld til et af Sydamerikas største firmaer og forværre forholdet til nabolandene. Brasilien importerer hver dag 24 millioner kubikmeter boliviansk naturgas, som blandt andet bruges som brændstof i Rio de Janeiros tusindvis af taxier. Medmindre der findes en hurtig løsning på krisen i Bolivia, risikerer Brasilien, som er blevet afhængig af naturgassen, at komme til at mangle brændstof. Petrobrás har allerede advaret den brasilianske befolkning om, at gasreserverne kun rækker til yderligere en uges forbrug. Den oprindelige befolkning For Bolivias oprindelige befolkning, som udgør næsten 80 procent af landets indbyggere, betyder nabolandets problemer ikke meget. I hundredvis af år er de blevet forbigået, når udenlandske firmaer har indgået aftaler med bolivianske politikere og har tømt landet for den ene ressource efter den anden. Først var det sølvet, siden tinnet. Nu er det naturgassen. Hvis ikke den fattige befolkning får del i gassen, er der kun en enkelt vare tilbage, som den indianske befolkning kan leve af. Det er kokaplanten.