Uroen ulmer atter i den centralasiatiske stat Kirgisistan. Hundreder af vrede demonstranter stormede i morges dansk tid en af de vigtigste regeringsbygtninger i Kirgisistans hovedstad Bisjkek. Politifolk undlod at gribe ind over for demonstranterne, der kræver den fungerende præsident Kurmanbek Bakiyevs afgang. Senere lykkedes det dog store politistyrker at rydde regeringsbygningen og anholde flere af demonstranterne. Må ikke stille op Bakijev har siddet på magten siden april, hvor ugelange optøjer i hovedstaden Bisjkek førte til den tidligere præsident Askar Akajevs tilbagetræden. Bakijev har varslet, at han stiller op til valget 10. juli. Men landets centrale valgkommission har forbudt oppositionslederen Urmatbek Baryktabasov at stille op. Derfor samledes de flere tusinde af hans tilhængere på Bisjkeks centrale plads, hvor efter de stormede regeringsbygningen. Det lykkedes 150 demonstranter at trænge ind i bygningen på tods af, at 250 bevæbnede betjente holdt vagt, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Nye optøjer i Kirgisistan
Lyt til artiklen