Dansker i Sudan: Fødevaremanglen truer freden

Sudsudan sulter, fordi donorerne i år har givet til Darfur og overset den sydlige del af landet. Sådan lyder opråbet fra danske Anja du Toit, pressekoordinator for den danske afdeling af FN's Fødevareprogram (WFP). »Der er kort og godt ikke mad nok til alle i Sydsudan. Sydsudan står overfor krig og sultkatastrofe, hvis ikke donorerne snart sender flere penge«, siger Anja du Toit til Politikens netavis. Hun befinder sig i Sydsudan, der længe har været plaget af en netop afsluttet borgerkrig. Herfra forsøger hun at få verdens øjne op for den katastrofe, der lurer. Freden trues Efter 22 års borgerkrig er det i januar i år lykkedes regeringen i Sudans hovedstad Khartoum at underskrive en fredsaftale med løsrivelsesbevægelsen i syden SPLA/M (Sudanese People Liberations Army/Movement). Men den fred, der har hersket siden januar, kan hurtig udvikle sig til endnu en borgerkrig, hvis verdenssamfundet ikke skaffer de hjemvendte flygtninge mad nok, advarer hun. WFP's lokale administration, der står for at fordele maden til de mest sårbare flygtninge, kan ikke hamle op med opgaven. De er primitivt udrustede og opererer fra små lerhytter med hjemmetømrede borde og stole. Mangler 59 procent af budget Et af deres store problemer er, at ingen af de hjemvendte flygtninge er registreret noget sted og der bliver derfor ikke taget højde for deres fødevarebehov. WFP's repræsentanter anslår, at man mangler 59 procent - svarende til 302 millioner kroner - af de penge, der skal til for at brødføde befolkningen i syd. Hele Sudan er fire gange så stort som Frankrig. Pengemanglen skyldes, at verdenssamfundets opmærksomhed har været koncentreret omkring den vestlige Darfur provins, hvor en anden konflikt hærger. De fleste donorpenge er gået til den del af landet, mens den sydlige del af landet er blevet overset. Lever af vilde grøntsager »De fleste af de hjemvendte flygtninge fra den centrale del af landet er vendt hjem til fred, håbet om en fremtid og massiv fødevaremangel. De har ikke en klanleder, der kan sikre, at de får del i fødevarerne. Og klanledere prioriterer deres egne folk frem for de hjemvendte. De hjemvendte er sultne, belaster familien, som de har fået lov at bo hos og må leve af vilde grøntsager, fordi den fordelte mad ikke rækker til de pludseligt udvidede familier«, siger hun. Det, der gør at fødevaremanglen kan true freden, er, at mange af de hjemvendte flygtninge har været involveret i borgerkrigen og derfor er bevæbnede. Våben i omløb »De kan ikke finde et arbejde og kan derfor ikke brødføde familien, men de ejer et våben, som de har lært at bruge. Det gør situationen brandfarlig. Så sent som i går, kom det til voldsomme slåskampe, da WFP's lokale administrationsmyndigheder ikke havde mad nok at fordele af«, fortæller Anja de Toit, der frygter den dag flygtningene tager våbnene i brug, for at skaffe mad. »Mange flere end dem som officielt har fået tildelt fødevarehjælp møder op til distributionen. Stemningen er anspændt og folk er aggressive. Kvinderne tigger og mændene slås. Mange frygter at gnisterne omkring fødevaremangel kan sætte ild til den skrøbelige fredsaftale og inden længe står hele syden i flammer«, siger hun.