Saudi-Arabien offentliggjorde i dag en ny liste med 36 efterlyste formodede medlemmer af voldelige, militante grupper, som menes at stå bag terroranslag i det proamerikanske arabiske kongedømme. »Sikkerhedsinstanser har afsløret planer hos afvigende grupper, som vil forvrænge islam og undergrave sikkerheden i landet, hed det i en erklæring fra indenrigsministeriet, som henviste til militante med forbindelser til Osama bin Laden's al-Qaeda netværk. På fri fod i og udenfor landet Ifølge ministeriet er 15 af de efterlyste på fri fod i Saudi-Arabien, mens 21 er på fri fod uden for landets grænser. Myndighederne i landet siger, at mindst 90 civile og over 40 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er blevet dræbt i landet i de seneste to år. Politiet har dræbt over 100 militante i samme periode.
Saudi-Arabien efterlyser 36 terrorister
Lyt til artiklen