Efter de to brutale haj-angreb ved kysten ud for Florida har de lokale turist-bureauer fået noget at tænke over. I weekenden blev en 14-årig pige dræbt, da en tyrehaj gik til angreb og mandag fik en 16-årig dreng amputeret det højre ben efter nærkontakt med en haj under en fisketur. Begge gange reagerede myndighederne hurtigt og lukkede strandene. Frygter mediestorm Nu frygter turistkontorerne, at de to episoder skal ødelægge sæsonen 2005 i stil med 2001, hvor medierne kastede sig over en serie af hajangreb i Florida. Angrebene blev hurtigt døbt 'hajernes sommer' i 2001. Efterfølgende viste det sig, at der rent faktisk havde været færre angreb end normalt. »Jeg siger ikke, at disse to hajangreb ikke er nyheder«, siger én af USA´s førende haj-eksperter, George Burgess, der er direktør for The International Shark Attack File i Florida. »Hvert år oplever Florida omkring 30 angreb. Denne weekends episoder var tilfælde nummer syv og otte. Året er halvt overstået. Vi ved, at der bliver flere episoder«, siger han til The Orlando Sentinel. Turisterne holder sig på stranden Og at angsten for at blive spist levende har spredt sig med lynets hast langs strandene i Florida kan mærkes i feriebranchen. De fleste turister holder sig på stranden. Er der enkelte, som vover sig ud i vandet, er det sjældent længere ud end til knæene. 20-årige Chad Harrison, der udlejer kajakker, og solparasoller har ingen problmer med at tjene penge på parasollerne. Derimod kniber det med kajakkerne. Egentlig havde han bestilt en serie surfboards hjem til udlejning. »Udlejning af surfboards denne sommer er utænkeligt nu«, siger han til Atlanta Journal-Constitution. Han fortæller, hvordan en gruppe piger skabte panik på stranden, da de pludselig gav sig til at råbe »haj!, haj!«. Det viste sig efterfølgende at være en flok fredelige delfiner. Højsæsonen nærmer sig I mens nærmer USA´s uafhængighedsdag 4. juli, og turistkontorerne forsøger at begrænse skaderne. Derfor overvejer man i øjeblikket at offentliggøre tip til at undgå haj-angreb. »Dette har været en alvorlig tragedie for de berørte familier, og vore tanker er med dem«, siger Pam Dana - chef for Floridas officielle turistorganisation til The Orlando Sentinel: »Men vi må være sikre på, at vi fortæller om det, så andre gæster kan minimere risikoen«. Turister, der tjekker ind på deres hotel, får uddelt gode råd til at undgå hajer. Lilla flag er hejst på strandene, hvilket advarer om farligt dyreliv i havet. Samtidig sender de lokale myndigheder radio-spots som fortæller, at der ikke er flere hajer i området end normalt.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Troels Kjems Petersen




























