Politiet gav ordre til at evakuere Det Hvide Hus og Kongressen, efter et fly havde bevæget sig ind i det forbudte luftrum over Washington. Præsident George W. Bush blev ført til et sikkert sted. Men alarmen blev afblæst efter kun få minutter. Højeste alarmtilstand I Det Hvide hus betød meldingen om flyet, at der blev erklæret højeste alarmtilstand. Præsidenten blev ført til et sikkert område af Det Hvide Hus, oplyste hans talsmand, Scott McClellan. »Vi overgik midlertidigt til højeste alarmtilstand, men inden for få minutter var vi tilbage til normal«, sagde han. Udover præsidenten blev flere af hans højtstående embedsmænd og rådgivere ført til sikre områder. Sikkerhedsstaben i Det Hvide Hus var tæt på at aktivere det interne alarmsystem, men det var ikke længere aktuelt, da man hurtigt modtog oplysning om, at flyet var drejet væk fra Det Hvide Hus. Fly på afveje I følge flere medier var det lykkedes at få kontakt med piloten over radioen, hvor han blev informeret om, at han var på afveje. Sidst fly-alarmen gik i gang i Washington var for syv uger siden. Her gik jagerfly på vingerne for at tvinge et lille privatfly væk fra det forbudte luftrum over centrum af byen. Det viste sig senere, at piloten ikke anede, hvor han befandt sig. Washington er fortsat meget præget af terrorangrebet på USA den 11. september 2001, hvor passagerfly blev brugt til at angribe World Trade Center i New York og forsvarsministeriet i Washington. Op mod 3.000 mennesker mistede livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























