Der var ikke som politiet ellers har sagt 25 minutter fra den første til den sidste bombe gik af i Londons metro. Politiet siger nu på et pressemøde, at de tre bomber, som eksploderede i 'the tube' gik af næsten samtidig - kun med 50 sekunders mellemrum omkring klokken 8:50 torsdag morgen. Bomben i dobbeltdækker bussen gik af klokken 9:47, og politiet kender ikke grunden til tidsforskydelsen. Ikke hjemmelavet sprængstof Overvågningsbåndene fra bussen og undergrundsbanen bliver i øjeblikket gennemset af politiet med henblik på at finde spor efter gerningsmændene. Hvilken slags sprængstof gerningsmændene brugte vides ikke. Men det er højeksplosivt materiale, hvilket ifølge politiet tyder på, at bomberne ikke er hjemmelavet. Identifikation af de døde fortsætter Politiet bekræftede desuden, at der var blevet identificeret flere omkomne, men at deres navne endnu ikke vil blive offentliggjort. Identifikatinen af døde fortsætter i dag og i morgen. På pressemødet blev også stillet kritiske spørgsmål til evakueringen af undergrunden. Kritik af evakueringen Men Tim O'Toole fra Londons Underground afviste kritikken, selv om han måtte oplyse, at alle tog først holdt stille klokken 9:15. »Det er en svær beslutning at stoppe togene, så det gør vi først, når vi har fået bekræftet, at der er grund til det«, sagde Tim O'Toole og henviste til, at de første alarmopkald var meget uklare og i nogen grad modsatrettede. For eksempel fik politiet kort efter første bombe en opringning om en personpåkørsel. Tim O'Toole sagde også nærmest demonstrativt, at han var meget stolt over de beslutninger, de tog den torsdag morgen. Politiet tager forholdsregler En journalist ville på pressemødet vide, om politiet arbejdede under tidspres vidende, at bombemændene kunne slå til igen. Dertil svarede politiet, at de ikke på nuværende tidspunkt har efterretninger om, at der er andre angreb på vej, men at man er parat. »Vi må være klar til hvad som helst og tage vores forholdsregler. Nogle vil være synlige og andre vil foregå 'under cover'. Desuden beder vi alle borgere om hjælp, hvis de ser noget mistænkeligt«, sagde vicekriminalkommissær Brian Paddick fra Metropolitan Police på pressemødet. Han forklarede, at politiet allerede har modtaget mange tips, og at det fremover ikke vil bliver tolereret, at passagerer glemmer eller efterlader bagage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























