Tre britiske soldater er blevet tiltalt for krigsforbrydelser i Irak og vil blive stillet for en krigsret, oplyser den britiske regering tirsdag aften. De tre er tiltalt for inhuman behandling af fanger i Irak, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP. Fange omkom Sagen drejer sig om behandlingen af en 26-årig hotelreceptionist fra hovedbyen i det sydlige Irak, Basra. Manden blev tilbageholdt af britiske soldater i september 2003 og ført til en base udenfor byen. Manden var død inden ankomsten til basen. 11 tiltalte De tre tiltalte er blandt de i alt 11 britiske soldater, som er under anklage i forbindelse med to sager om fangemishandling i Irak. Der er i alt 8.500 britiske soldater i Irak, de fleste udstationeret i den overvejende shiamuslimske og forholdsvis rolige sydlige del af landet.
Britiske soldater tiltalt for krigsforbrydelser i Irak
Lyt til artiklen