For at teste ny teknik, der kan forebygge trafikuheld, har bilproducenten Volvo bedt op dispensation fra Sveriges alkohollovgivning for at lade berusede billister køre bil. Hvis regeringen giver dispensationen, vil det være første gang, det bliver lovligt at køre bil i beruset tilstand i Sverige. »Vi har søgt om dispensation fra loven for ikke at gennemføre disse testkørsler andre steder i Europa«, siger talsmand for Volvo i Sverige Christer Gustafsson. Kontrollerede former Volvo vil gennemføre testkørslerne på virksomhedens testbaner nord for Göteborg under stor kontrol. »Målet er at udvikle tekniske systemer, som kan advare om, at en bilist ikke reagerer, som han skal. Den ny teknisk skal advare om farer, hvis føreren er træt, syg, beruset eller påvirket af medicin eller narkotiske midler. Og det vil vi gøre under kontrollerede former i Sverige«, siger Christer Gustafsson. Overtager styring Ifølge den svenske avis Dagens Industri kaldes systemet Volvo Co-Driver og har allerede været vist i en forsøgsbil kaldet 3CC. Teknikken advarer ikke bare bilisten, hvis der er fare på færde. Systemet overtager også i nogen grad styringen af bilen. Hvordan systemet rent teknisk virker, vil Volvo ikke ud med endnu. Det er uklart, hvornår regeringen kommer med sin afgørelse, men Volvo ønsker at gå i gang med sine testkørsler hurtigst muligt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce