Storstilet eftersøgning af forsvundne danske dykkere

En sejlbåd i aftenskumringen ud for Tanzanias kyst hvor fire danskere nu frygtes omkommet. - Arkivfoto: AP
En sejlbåd i aftenskumringen ud for Tanzanias kyst hvor fire danskere nu frygtes omkommet. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Eftersøgningen af fire savnede danskere og deres britisk/canadisk dykkerinstruktør udvides nu kraftigt. Eftersøgningen koncentreres omkring Kenyas kyst og strækker sig derudover næsten helt op til Somalias kyst. Alle øerne igennem Ifølge den danske ambassadør i Tanzania, Carsten Nilaus Pedersen, er det trods intens eftersøgning ikke lykkedes at finde de savnede på øerne eller i havet omkring øen Pemba. »Hovedindsatsen vil ligge et andet sted, end den har gjort tidligere: Langs den kenyanske kyst og op til øen Lamu. Studier i strømforhold får eksperterne til at vise, at det nu er der, at der er den bedste chance for at finde nogen. Man har været alt igennem her. På og omkring Pemba har man været alle øerne igennem. Vurderingen er, at der er ingen chancer her«, siger Carsten Nilaus Pedersen fra øen Pemba til Ritzau. Fly og både leder De danske myndigheder har i samarbejde med og betalt af de savnede danskeres rejseforsikringsselskab, Gouda Rejseforsikring, sat en helikopter ind i eftersøgningen. Derudover leder alle fartøjer - til lands og til vands - efter de savnede, der sidst blev set på 12 meter vand på en dykkertur ud for Pemba lørdag. Sagen har ifølge Carsten Nilaus Pedersen vakt opsigt i landet. »Det er kendt i efterhånden hver eneste landsby hernede og omtalt i de lokale medier. Hver eneste båd, der går ud og hvert eneste fly, der flyver over, holder øje«. Carsten Nilaus Pedersen har ikke hørt nogle bud på, hvor store chancerne er for stadig at finde danskerne i live. »Der er ingen, der har en sikker ekspertviden om det, men der er gået mange dage«, konstaterer han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her