Politichef: Hensigten var at dræbe

Mange londonere måtte gå hjem, da <i>The Tube</i> var delvist lammet torsdag aften. - Foto: AP
Mange londonere måtte gå hjem, da <i>The Tube</i> var delvist lammet torsdag aften. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Meningen bag de mislykkede forsøg på bombeangreb mod fire mål i London i dag var uden tvivl at dræbe, siger Londons politichef Sir Ian Blair. »Det er åbenlyst, at hensigten var at slå ihjel. Ingen gør noget sådant med nogen anden hensigt«, siger Sir Ian Blair. Optimisme Politichefen siger, at kriminalteknikerne er i fuld gang med at indsamle bevismateriale fra gerningsstederne. Og Blair er optimistisk og håber på 'et markant gennembrud' i efterforskningen. »Vi mener, at vi kan være - kan være - på vej til et markant gennembrud, fordi der er bevismateriale på gerningsstederne, som kan hjælpe os. Så jeg er ret positiv omkring udviklingen på det punkt«, siger politichefen. Lighedspunkter til 7/7-angrebet Samtidig siger han, at det er alt for tidligt at afgøre om dagens angreb har forbindelse til angrebet for to uger siden, hvor 52 personer og fire formodede selvmordsbombemænd blev dræbt. »Der er lighedspunkter. Der er fire angreb i dag, der var fire angreb dengang. Men at afgøre, om der er en forbindelse, kommer til at tage et stykke tid«, siger Sir Ian Blair ifølge nyhedsbureauet Reuters. 'For tidligt at gisne om al-Qaeda' Ligeledes mener han, at det er for tidligt at gisne, om al-Qaeda er involveret i dagens angreb. »Det er alt for tidligt at sige noget om det. Men vi kan selvfølgelig se, at der er lighedspunkter i den måde dette og det tidligere angreb er gennemført«, siger Sir Ian Blair. Kan ikke bekræfte tilskadekommen Han oplyser desuden, at redningsfolkene ikke har kørt nogen personer på sygehuset efter de fire attentatforsøg. En person blev tidligere i dag meldt såret ved angrebene. Det har siden vist sig, at det drejede sig om en person, der fik et astmaanfald.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her