Rumsfeld under Irak-besøg: Forfatningen haster

Rumsfeld (tv.) besøgte blandt andre Iraks præsident, Jalal Talabani. - Foto: AP
Rumsfeld (tv.) besøgte blandt andre Iraks præsident, Jalal Talabani. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Irakerne skal skynde sig og sørge for at holde tidsplanen for at udarbejde et udkast til en ny forfatning. Det var beskeden, da USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, i dag kom på uventet besøg i Bagdad. Det har længe været planen, at et udkast til den nye forfatning skulle være klar senest den 15. august, og ministerens besøg er en markering af, at den amerikanske regering helst ser, at tidsfristen ikke bliver overskredet med én eneste dag. Til stor skade »En forsinkelse vil være til stor skade for det fremskridt, som er nødvendigt. Vi har soldater placeret her. Folk bliver slået ihjel. Vi vil ikke have forsinkelser. Det er på tide at komme videre«, sagde Donald Rumsfeld. Opfordringen kommer efter en periode, hvor der ikke er blevet holdt møder i det udvalg, som skal skrive udkastet til en ny forfatning. Nedlagde arbejdet De sunnimuslimske medlemmer nedlagde i sidste uge arbejdet efter drabet på et af gruppens medlemmer. Udvalget genoptog atter arbejdet tirsdag, og den amerikanske forsvarsminister vil med sit besøg i Bagdad sætte yderligere gang i processen. Hvis medlemmerne af udvalget skønner, at det ikke er muligt at overholde tidsfristen, kan de vælge at udskyde behandlingen i et halvt år. Det vil amerikanerne gøre alt for at undgå. Donald Rumsfeld mødte både medlemmer af udvalget og flere højtstående officerer fra de amerikanske styrker under sit besøg i den irakiske hovedstad. En højtstående amerikansk general sagde efterfølgende, at USA håber at kunne trække en del af styrkerne ud af Irak i løbet af et år, hvis den politiske proces og udviklingen med de irakiske sikkerhedsstyrker fortsætter som hidtil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her