Bydelen Stockwell i det sydlige London er i fokus igen. I går blev endnu én anholdt i Stockwell under politiets ransagninger, og en anden i den nærliggende bydel Clapham. De mistænkes for at have bestilt, forberedt og opmuntret til terrorhandlingerne den 21. juli og er anholdt under den særlige britiske antiterrorlovgivning. Flere forbindelser til Stockwell Det var i Stockwell, at de fire bombemænd spredte sig fra den 21. juli, da de forgæves forsøgte at sprænge tre undergrundstog og en dobbeltdækkerbus i luften. Det var også her den ene af bombemændene boede, indtil han flygtede til Italien, og det var på Stockwell Station, at politiet skød og dræbte den brassilianske elektriker Jean Charles de Menezes. Flere andre anholdelser i forbindelse med angrebet den 21. juli er desuden sket i Stockwell.
To nye anholdelser i London
Lyt til artiklen