Tyskland bakker op om nye krav til Tyrkiet

Lyt til artiklen

Det seneste forsøg på en tackling af Tyrkiets medlemsskab af EU, som blev fremført af den franske premierminister Villepin i går, støttes af de tyske konservative kristendemokrater (CDU). Frankrigs premierminister Dominique de Villepin foreslår, at Tyrkiet skal anerkende Cypern som medlem før, EU kan begynde optagelsesforhandlinger med landet. »Villepin har ret. Det er meget svært at forestille sig, at man kan begynde forhandlinger med et land, som ikke på forhånd har anerkendt alle medlemmer af EU«, siger Friedbert Pflueger, de tyske kristendemokraters udenrigs-talsmand, til Reuters. Ikke overraskende Ifølge meningsmålinger står CDU til at vinde det tyske forbundssdagsvalg, som forventes afholdt 18. september i år. Udtalelsen fra partiet kommer ikke som en stor overraskelse da partiet hele tiden har været modstander af Tyrkiet som fuldgyldigt medlem af den europæiske union. Men de konservative kristendemokrater har indtil i dag sagt, at de ikke ville udskyde datoen for Tyrkiets optagelsesforhandlinger, hvis det kom til magten efter det tyske valg. Har netop opfyldt kriterier Tyrkiet har ellers ryddet den sidste formelle hurdle af vejen for en åbning af forhandlingerne. I sidste uge underskrev landet en handelsaftale med de ti nye medlemsstater, altså også Cypern. Men samtidig gjorde Tyrkiet det klart, at aftalen ikke ændrede landets standpunkt i forhold til den delte middelhavsø. Med med den franske og tyske modstand er der atter sået tvivl om de planlagte optagelsesforhandlinger, som efter planen skal begynde 3. oktober i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her