Israelske demonstranter opgiver protestmarch

Tusindvis af demonstranter måtte opgive at nå frem til Gaza. - Foto: AP
Tusindvis af demonstranter måtte opgive at nå frem til Gaza. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Omkring 10.000 ultranationalistiske israelere opgav tidligt torsdag planerne om at marchere fra Ofakim i Israel til den jødiske bosættelse Gush Katif i Gazastriben. Demonstrationen mod Israels forestående rømning af det besatte område blev afblæst, efter at tusindvis af soldater og betjente havde forhindret demonstranterne i at nå frem til grænsen. Ved daggry vendte demonstranterne om for at gå tilbage mod byen, hvor de skal beslutte sig for næste træk, sagde en leder af bosætterne. Over 200 anholdt Det var lykkedes små grupper af demonstranter slippe forbi den massive kæde af sikkerhedsstyrker i nattens løb, og politiet oplyser, at det har anholdt over 200 mennesker nær vejspærringer ved Israels grænse til det indhegnede Gaza. Det var det seneste forsøg fra bosætterne og deres tilhængere på at forpurre premierminister Ariel Sharons plan om at evakuere jødiske bosættelser i Gaza, der skal indledes den 17. august. Orange demonstration Et massemøde i Okafim onsdag aften blev efterfulgt af et optog, som omkring 10.000 mennesker deltog i, og som blev standset af flere tusinder soldater og politibetjente på vejen lige uden for byen, som ligger 20 kilometer fra Gaza. Mange af demonstranterne, som var iført orange, som er normen for folk Gush Katif, den største jødiske bosættelse i Gaza, sad på vejen og messede religiøse hymner, mens sikkerhedstyrker vagtsomt overvågede dem. Vender tilbage Efter flere timers forhandlinger blev der indgået en aftale om at slutte styrkeprøven. »På grund af det store antal sikkerhedsstyrker her har vi besluttet at vende tilbage til Okafim«, siger bosætterlederen Tzvi Bar Hai. »Kampen fortsætter, men vi trækker os tilbage for at hvile«. Ifølge premierminister Ariel Sharons plan skal samtlige 21 bosættelser i Gazastriben samt fire af de 120 på Vestbredden rømmes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her