Polakker overfaldes i Moskva

Polens præsident Aleksander Kwasniewski opfordrer i et brev, offentliggjort fredag, sin russiske kollega, Vladimir Putin, til at sørge for polske borgeres sikkerhed i Rusland. Det kommer efter flere overfald på polakker i Moskva, herunder to overfald på polske diplomater ved Polens ambassade i den russiske hovedstad. Korrespondent slået ned Det seneste overfald skete torsdag aften, hvor en korrespondent for den polske avis Rzeczpozpolita blev slået ned i en undergrundspassage. I alle tilfælde blev ofrene slået ned bagfraog måtte indlægges med kvæstelser efter spark og slag, ifølge det polske nyhedsbureau PAP. Kwasniewski skriver i brevet til Putin, at overfaldene er »stærkt bekymrende«, fordi de skaber »et anspændt klima i de polsk-russiske relationer«. Forværret forhold Ifølge både polske og russiske kommentatorer er overfaldene ikke anledning til, men snarere resultater af en kraftig forværring i forholdene mellem de to lande, siden Polen sidste år til stor bitterhed for Moskva åbent støttede den orange revolution i Ukraine. Overfaldene på polakker ses desuden som straffeaktioner efter overfald på tre sønner af russiske diplomater og en af deres venner i en park i Warszawa 31. juli. En gruppe unge polakker frarøvede dem mobiltelefoner og penge. Vladimir Putin kaldte det få timer efter »en anti-russisk handling« og udenrigsministeriet i Moskva krævede en officiel polsk undskyldning. Røverisk overfald Det afviste Polens udenrigsministerium, der kaldte overfaldet »dybt beklageligt«, men at der var tale om et røverisk overfald og om »ikke polakker imod russere«. Den moderate russiske avis, Moscow Times, kalder i en leder overfaldene på polakker »en sideeffekt af at opildne til patriotisk vrede«. Det mener bladet, at Putin og det russiske diplomati har gjort sig skyldige i. »Scenen blev sat for voldelige modangreb, da Ruslands udenrigsministerium svarede så skarpt på angrebet i Warszawa. Uden nogen beviser for, at der lå andet end gemen hooliganisme bag, krævede ministeriet en formel undskyldning og insisterede dermed på at skabe en diplomatisk affære af noget, som kan have været almindelig gadevold«, skriver Moscow Times. Gensidige fjendtligheder Den russiske politolog, Lilja Sjevtsova, er enig i den fortolkning. »Nedkølingen i det polsk-russiske forhold er hermed bragt ned på samfundets lavere niveauer«, siger hun til journalister i Moskva. Ifølge Sjevtsova puster øget gensidig fjendtlighed i russiske og polske medier til konflikten. Gennem århundreder Antipati mellem russere og polakker går århundreder tilbage. I Polen skaber det aktuel bitterhed, at Putin afviser at tage klar afstand fra ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Nazityskland, der førte til Polens invadering fra øst og vest under Anden Verdenskrig, samt den sovjetiske likvidering af op mod 1.500 polske officerer og intellektuelle i Katyn i Hviderusland under krigen. Polske politikere på tværs af det politiske spektrum har udtrykt skuffelse over, at EU ikke har støttet Polens krav om, at Rusland undskylder de sovjetiske forbrydelser imod polakker. Alexander Brod, direktør for Menneskerettighedscentret i Moskva, siger til radio Moskvas Ekko, at ultranationalistiske organisationer kan stå bag overfaldene, i betragtning af den hårde antipolske propaganda i deres blade. »De prøver måske at gøre sig gældende ved at udnytte de antipolske følelser i befolkningen«, der næres af Kreml, siger han. Ambassade beskyttes Den nationalistiske avis Savtra har gennemført en meningsmåling på bladets hjemmeside om, hvem af 12 nationaliteter man ville sympatisere med, »hvis de blev banket på gaderne et sted i Rusland«. Af knap 750, der havde svaret torsdag aften, ville kun 37 sympatisere med polakker, kun en enkelt flere end dem, som ville sympatisere med georgiere og tjetjenere, som de stærkeste racistiske følelser eksisterer imod i Rusland. De fleste (164) ville have sympati med kinesere, hvis de blev overfaldet. Moskvas politi har sat ekstra mandskab til at beskytte den polske ambassade, hvor staben opfordres til at holde sig inden døre.