Redningsarbejdere har lokaliseret den sorte boks fra det columbianske fly, der styrtede ned i Venezuela tæt på grænsen til Colombia. Den kan give svaret på, hvorfor begge flyets motorer angiveligt satte ud, mens flyet var i luften. Det var den besked, piloten nåede at give, da han bad om tilladelse til at lande, lige inden lufthavnsmyndighederne mistede kontakten med flyet. 'Usædvanligt' Piloten bad også kontroltårnet om lov til at gå fra 10.000 meters højde ned i omkring 4.000 meters højde. Efterforskerne regner med, at flyet kort efter anmodningen faldt dramatisk. Og flyet styrtdykkede mindst 2.000 meter i minutterne inden, flyet ramte jorden, mener undersøgelsesholdet. At begge motorer skulle have sat ud samtidig, undrer dog direktøren for U.S. National Transportation Sefety Board. »Det er ikke usædvanligt, at man mister den ene motor. Men det usædvanligt at man mister begge«, siger Peter Goelz. Ifølge CNN er der tale om det dødeligste flystyrt i Venezuelas historie, fordi alle 60 passagerer og besætningsmedlemmer døde. Lyden af eksplosion Flyet var på vej fra Panama til øen Martinique, da ulykken indtraf. Myndigheder i Venezuela mener, at flyet styrtede ned mellem klokken 07.00 og 07.45 dansk tid, og beboere i området rapporterer, at de hørte lyden af en eksplosion, oplyser Francisco Paz ifølge BBC. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er alle de omkomne offentligt ansatte fra den franske ø Martinique, der havde været på ferie med deres familier. Frankrigs præsident, Jacques Chirac har modtaget nyheden med »dyb sorg«, oplyser en talsmand. Fjerde flystyrt på kort tid West Carribean Airways blev skabt i år 2000 for at tilbyde lavprisflyvninger inden for Colombia og til den caraibiske region. Siden begyndelsen af august er fire fly styrtet verden over. Ingen mistede livet, da et Air France fly styrtede i Toronto. Derefter fulgte flystyrtet i Palermo, hvor 13 mistede livet. Og søndag omkom 121 personer, da et Boeing 737 styrtede ned i de græske bjerge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























