Japansk politi og nødhjælpsfolk siger i dag, at Sendai er kommet igennem gårsdagens kraftige jordskælv uden en skramme. Kun tre personer er kommet alvorligt til skade og alle byens transport- og servicefunktioner var i fuld gang igen kun få timer efter jordskælvet. Det kraftige skælv på, der målte 7,2 på richterskalaen, havde sit epicenter 20 kilometer ud for Miyagi-provinsens kyst. Det kunne mærkes i Japans hovedstad, Tokyo, 300 km længere mod syd, hvor bygninger svajede. Ved fuld kraft igen Politiet siger i dag, at der var 42 tilskadekomne, men ingen døde. Og altså kun tre alvorligt kvæstede. »Jeg kunne ikke stå op. Det syntes som et langt skælv. Først op og ned og derefter fra side til side«, siger Hiroshi Ono, som var hjemme under skælvet. Togene blev stoppet, og elektriciteten forsvandt fra 17.000 huse i nogle timer. Men i dag var byen nærmest tilbage ved fuld kraft. Bortset fra et krater i en park og et delvist sammnfaldet tag over en svømmehal, er der ingen tegn på noget usædvanligt i Sendai.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























