'Nazier!' og 'Heil Sharon!' gjaldede fra hustagene, da jødiske bosættere fortsatte modstanden mod rømningen af bosættelsen Gadid i Gaza tidligt i morges dansk tid. En bulldozer ryddede brændende dæk og biler væk fra indgangen til bosættelsen, og tropper måtte fjerne pigge, som bosætterne havde lagt på vejen for at forhindre soldaterne i at trænge ind. Forventer ikke større problemer Det lykkedes de israelske sikkerhedsstyrker at bryde igennem modstandernes blokader, og tropperne regner ikke med, at der bliver store problemer med de tilbageværende 10-15 familier, skriver Haaretz. Ifølge den israelske radiotation Army Radio, er dusinvis af modstandere strømmet til udefra for at bekæmpe de israelske tropper. Færdige før sabbat Sikkerhedsstyrkerne skal efter planen have ryddet bosættelsen inden solnedgang, omkring middag dansk tid, på grund af den jødiske sabbat. 17 af de 21 bosættelser i Gaza-striben er nu ryddet, og alle skulle være rømmet på tirsdag, langt tidligere end først antaget. 80 procent af de 8.500 jødiske Gaza-bosættere er evakueret og opholder sig blandt andet i midlertidige boliger bygget specielt til overgangsfasen inden bosætterne selv må ud og finde boliger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























