Tuberkulose - eller TB - er i kraftig vækst i Afrika og i det østlige Europa. I Afrika udsender sundhedsministre derfor nu ifølge BBC en alarm og vil have indført drastiske foranstaltninger mod sygdommen, der har udviklet sig til en decideret epidemi. Erklæringen om samlet kamp mod TB blev udsendt på verdenssundhedsorganisationen WHO's møde i Mozambique. WHO's regionale Afrika-direktør dr. Luis Gomes Sambo krævede »hurtig og ekstraordinær handling« for at standse sygdommens amokløb. AIDS er skyld i spredning TB dræber i forvejen mere end en halv million mennesker årligt i Afrika, som står for en fjerdedel af dødsfaldene i verden på grund af sygdommen. AIDS-epidemien er skyld i den stigende spredning af TB. Sygdommen rammer folk i deres mest produktive alder og dræber omkring 1.500 afrikanere om dagen. Selv om Østeuropa rammes hårdt af TB, slår sygdommen kraftigere igennem i Afrika, som har en dårlig infrastruktur på sundhedsområdet og ikke er i stand til at overvåge og behandle sygdommen ordentligt. Ingen ny behandling »På trods af en pæn indsats fra lande og donorer for at kontrollere TB i Afrika, så har der ikke vist sig et gennembrud, og epidemien har nu nået uoverskuelige højder«, siger dr. Luis Gomes Sambo. Ingen nye test er blevet udviklet over de seneste mange år og der findes ikke nye behandlingsmetoder for TB, som ikke er en sygdom, den vestlige verden har forsket meget i på det seneste.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























