Ecuadorianske demonstranter, hvis protester i den forløbne uge har stoppet store dele af landets olieproduktion, indgik torsdag en aftale med olieselskaber og regeringen i hovedstaden Quito om en ny fordeling af landets olieindtægter. Ifølge aftalen skal olieselskaberne investere flere penge i de områder, hvor der udvindes olie, ligesom regering har forpligtet sig til at investere mere i infrastrukturen og i sundhedssektoren i landets olieregioner, der i de senere år ikke har fået meget ud af olierigdommene. Demonstranter fra olieregioner har i flere uger strejket for flere penge, men også gennemført en række aktioner, hvor de ødelagde olierørledninger og pumpestationer.
Aftale om olieindtægter i Ecuador
Lyt til artiklen