Så tre mennesker drukne i orkankatastrofe

Mange borgere i New Orleans vågnede på hustage og måtte flytte sig i småbåde i dag. - Foto: AP
Mange borgere i New Orleans vågnede på hustage og måtte flytte sig i småbåde i dag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Frank Mills var tæt på at drukne, da vandet pludselig steg til taghøjde. Han reddede sig i sidste øjeblik op på husets tag. Men de tre andre beboere i huset overlevede ikke. »Jeg stod for tur. Det tænkte jeg på«, siger 56-årige Frank Mills til nyhedsbureauet AP om situationen, da han ikke var i stand til at hjælpe de tre andre i huset. Frank Mills undslap vandet, der strømmede op gennem huset. Og han forsøgte at hive en mand op gennem det lille hul i taget, men måtte tilsidst slippe ham. Få minutter senere opdagede han fra taget, at de tre ældre mennesker flød livløse rundt i vandet. Den barfodede Mills stod i dag med sin ødelagte walkman, en gennemblødt mobiltelefon og en flaske vand i kø ved byens store stadion, Superdome, for at komme væk fra vandmasserne og få lidt forplejning. Foreløbig 68 døde Redningsfolk har mødt flere tilsvarende skæbner. De arbejder på højtryk for at hjælpe overlevende efter orkanens hærgen og for at få tal på de mange døde. Arbejdet gøres svært på grund af strømførende ledninger i vandet, væltede træer og murbrokker. Foreløbig har orkanen kostet mindst 68 livet, men tidligere i dag frygtede Mississippis guvenør Haley Barbour, at dødstallet alene i Mississippi vil stige til op mod 80 omkomne. I kø ved stadion I Superdome er mere end 10.000 flygtninge fra orkanen samlet. Og situationen er ved at være desperat. For at få lidt frisk luft har flere hundrede sovet på fortovet rundt om stadion. Og forsyninger til de mange flygtninge er ved at slippe op. Badeværelser på stadion er nu beskidte og overfyldte med affald. I soveområderne er der fugtigt, men stedet er stadig et godt tilflugtssted for alle, der flygter fra de stigende vandmasser i New Orleans. Flere steder i byen står vandet mere end seks meter højt i gaderne. Så folk søger fortsat mod det store stadion. På loftet i frisørsalon Den 80-årige Mary Stewart er en af de mange, der nu søger ly og hjælp på byens stadion. Hun har kun det tøj, hun står i og mangler den ene sko. »Jeg var så bange, at det vendte sig i maven på mig«, siger Mary Stewart, der tilbragte natten på loftet af en damefrisørsalon i den oversvømmede by. Hamrede hul i loftet Damefrisøren hamrede hul i loftet, så hun og syv andre mennesker i salonen undgik druknedøden. »Det var et helvede. Vi råbte og skreg, kaldte på hjælp og lyste ud i mørket. Det var kaos«, siger damefrisør Kioka Williams. Orkanen Katrina rev to store huller i taget på det kaæmpemæssige stadion, men taget ser ud til at holde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her