Det tyske politi i den nordtyske by Itzstedt rykkede mandag ud til et indbrud i en lejlighed og fandt gerningsmanden under et køkkenskab. En fed kat havde på mystisk vis tiltvunget sig adgang til stuelejligheden og var gået totalt bersærk: Katten havde flået vindues-skodderne itu, kradset gardinerne ned og hærget vinduerne. Fisk spredt rundt i lejligheden Politiet fandt fisk og fiske-rester fra et smadret akvarium overalt i lejligheden, oplyser Julika Reinhardt, talskvinde for tysk politi i den lille by nord for Hamburg, ifølge Reuters. Efter en grundig undersøgelse af lejligheden fandt de to betjente indbrudstyven under et køkkenskab, hvor den havde gemt sig. Men den fede hankat modsatte sig anholdelse. Den bed en af betjentene i tommelfingeren, før det lykkedes ordensmagten at overmande dyret. Erstatningskrav Katten, der havde navneskilt om halsen, blev herefter overdraget til sin ejer, som nu skal betale erstatning til ejeren af lejligheden. »Skaderne i lejligheden er betydelige«, siger talskvinden for politiet, der stadig undrer sig over, hvordan katten tiltvang sig adgang til lejligheden.
Kat går bersærk under indbrud
Lyt til artiklen