Myndighederne i New Orleans planlægger nu at evakuere New Orleans helt. Hærens ingeniører har kæmpet med at reparere de steder, hvor digerne er gået i stykker - men indtil videre uden held. »Udfordringen er et ingeniørmæssigt mareridt. Hjemmeværnet har smidt sandsække ned, men det er som at kaste dem i et stort sort hul«, siger guvernør Kathleen Blanco ifølge AP. Forlade byen Dermed er der ikke udsigt til, at vandstanden i byens gader vil falde foreløbig. Det kræver nemlig, at de ødelagte diger bliver repareret, og det er svært, når de pumper, som kan pumpe vandet væk, også er ude af drift. Guvernøren sagde derfor i dag, at der ikke er anden mulighed end at forlade byen. Det er dog endnu uvist, hvordan myndighederne vil evakuere folk, og hvor de i givet fald så skal hen. Fanget på tage Men sikkert er det, at med de bristede diger, stiger vandet stadig i New Orleans gader. Beboere, som havde klaret sig orkanen i deres huse, må nu kravle i ly på loftsrum eller tage, fordi vandet indhenter dem. Billeder taget fra helikopter viser, hvordan folk stadig er fanget på tage, hvor de sidder i den bagende sol og venter på at blive reddet. Mange er dog allerede blevet reddet fra deres hjem rundt om i byen. Nogle er reddet i både, mens andre er løftet op i kurve under helikoptere. Ifølge CNN har U.S. Coast Guard reddet så mange som 1.200 mennesker, der var strandet på grund af oversvømmelserne. Tørstige og sultne Og Washington Post kan berette om, at hundreder af overlevende samles ved St. Claude Bridge i New Orleans, som er et opsamlingssted for redningsbådene. De overlevende bærer ofte kun ganske få ejendele og mange er svage af sult og tørst. Samtidig har myndighederne svært ved at huse de reddede. Teltbyer På stadion Superdome, hvor der før orkanen var 10.000 mennesker indkvarteret, er der nu ifølge AP 20.000 mennesker samlet. Nogle har været der i dagevis, mens toiletter er brudt sammen, air conditionen er gået, og situationen bliver mere og mere desperat. Guvernør Kathleen Blanco siger, at hun vil have Domen evakueret i løbet af to dage, men også her er det uklart hvor folk skal hen. Ifølge nyhedsbureauet AP overvejer myndigheder at evakuere folk til teltbyer, campingvogne, krydstogtskibe eller såkaldte 'flydende sovesale' - en særlig type både, myndighedernes egne redningsfolk nogle gange bor på.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























