EU spænder på ny ben for Tyrkiet

Den tyrkiske premierminister Erdogan diskuterede med EU's ministre, her Italiens SIlvio Berlusconi, om anerkendelse af Cypern - Foto: AP
Den tyrkiske premierminister Erdogan diskuterede med EU's ministre, her Italiens SIlvio Berlusconi, om anerkendelse af Cypern - Foto: AP
Lyt til artiklen

EU har endnu engang lagt forhindringer ud på Tyrkiets vej mod EU-medlemsskab. I 2006 skal der gøres status over, hvorvidt Tyrkiet lader græskcypriotiske skibe få adgang til tyrkiske havne i henhold til den toldaftale, tyrkerne underskrev 29. juli. Tyrkerne har indtil videre stået fast på afvisningen af de græskcypriotiske skibe, og hvis det fortsætter, vil det være et brud på toldaftalen, og så kan optagelsesforhandlingerne stoppe allerede i 2006, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). På barrikaderne Det nye krav fik den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül op på barrikaderne, da han talte med tyrkiske journalister forud for sit møde med EU-kollegerne. »Tyrkiet er ikke blevet medlem af EU. Hvad der forventes af et medlemsland, er ikke det samme som det, der forventes af et kandidatland. Ingen skal spille et politisk spil mod Tyrkiet. Ingen skal forsøge at udnytte os«, sagde Gül, mens premierminister Recep Tayyip Erdogan proklamerede; »Vi accepterer ingen nye krav«, ifølge Ritzau. Forhandlinger begynder som planlagt Selv om tyrkerne, ifølge Reuters, truer med at vende EU ryggen, hvis ikke landet tilbydes fuldt medlemsskab, ser Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU alligevel ud til at begynde som planlagt 3. oktober. Det bekræftede en af Tyrkiets skarpeste kritikere, Cypern, fredag på et møde blandt EU's udenrigsministre. Ikke EU's opgave Den delte ø er kommet i fokus, fordi kun den græske del i dag er medlem af EU. Græskcyprioterne forhindrer en genforening med den nordlige tyrkiske del, og derfor vil Tyrkiet ikke anerkende Cypern officielt forud for en genforening. En løsning af denne knude er imidlertid ikke EU's opgave, men FN's, mener udenrigsminister Per Stig Møller. »EU skal ikke komme i en situation, hvor EU overtager genforeningsforhandlingerne. Vi skal ikke bringe os i en situation, hvor ansvaret for disse forhandlinger er EU's«, sagde han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her