Det oversvømmede New Orleans må kæmpe med vandet i måske op til 80 dage endnu. Det vurderer Robert Crear, brigadegeneral i den amerikanske hær. »Det kan vare fra alt mellem 36 og 80 dage«, sagde han. Stabil vandstand Tidligere fredag sagde generalløjtnant Carl Strock fra hæren, at vandstanden i New Orleans er stabiliseret. Men generalløjtnanten tilføjede, at det vil tage uger at få vandet væk fra den oversvømmede by. Han sagde, at hans soldater i øjeblikket arbejder med at skabe afløbsveje, så vandet kan komme væk, men han udtrykte bekymring for, at nye storme, der er ved at blive dannet i Atlanterhavet, kan øge problemerne i området. »Udfordringen er, at jo større brud, der er i digerne, jo mere sårbare er vi for andre begivenheder«, sagde Strock.
New Orleans under vand i 80 dage endnu
Lyt til artiklen