Houston tjener kassen på Katrina

Houston er USA´s travleste olieby, men med orkanen Katrina har erhvervslivet fået endnu mere at lave. - Foto: AP
Houston er USA´s travleste olieby, men med orkanen Katrina har erhvervslivet fået endnu mere at lave. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mens Louisiana, Alabama og Mississippi kæmper med de katastrofale eftervirkninger fra orkanen Katrina, oplever erhvervslivet i Houston kronede dage. De lokale forretninger og billige hoteller spinder guld på den kraftige tilstrømning af 250.000 mennesker fra de katastroferamte områder. Nogle forretninger melder om 'alt udsolgt' af benzindunke og generatorer, der er gået som varmt brød til overlevende, der håber at kunne vende hjem. 'Kun slanger og alligatorer' Også de store virksomheder i Houston mærker en økonomisk opblomstring ovenpå Katrina. De ramte olieselskaber skal have repareret deres platforme i den Mexicanske Golf, efter de blev flået i stykker af kategori fem orkanen. Og i havnen i Houston forventer man en øget trafik, fordi havnene Pascagoula og i New Orleans er ødelagt. »Det virker som om, at det eneste, der er tilbage i det sydlige Louisiana er slanger og alligatorer«, siger John E. Olson fra Houston Energy Partners: »Houston kan se frem til et boom«. Flytter hovedkvarter Byen er kendt for et glødende erhvervsliv og er med sine fire millioner indbyggere den største by i syden. Den er ligeledes centrum for den amerikanske olieindustri. Og også her er der penge at tjene på katastrofen. »Jeg hader at tale om det positive i situationer som denne, men det betyder helt sikkert øget vækst i næste seks til 12 måneder«, siger Geoffrey M. Hertel fra Tetra Technologies, der allerede havde folk i sving på de ødelagte olieplatforme dagen efter stormen. Også de lokale ejendomsmæglere tjener godt på katastrofen. Mange virksomheder, der tidligere har haft hovedkvarter i New Orleans, flytter forretningen til Houston. »Det er eksploderet«, siger Stephen D. DuPlantis fra ejendomsmæglerfirmaet CB Richard Ellis: »Hvor tragisk det end er for New Orleans, så er det en velsignelse for Houston«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her