De gør ynkeligt, hvæser mod fremmede og ser i det hele taget sølle ud, mens de skræmte bevæger sig rundt - dehydrerede og sultne. Kæledyrene overlevede måske nok i stort tal orkanen Katrina og eftervirkningerne af den. Men det er et spørgsmål om ikke alle de efterladte dyr i New Orleans har taget skade for livet. Det drejer sig ifølge dyreværnsgrupper om titusinder af kæledyr, som blev efterladt i den hastige evakuering af millionbyen i dagene op til Katrina ramte det sydlige USA. Kattene er forfærdelige Dyreværnsfolk fra hele USA er ifølge nyhedsbureauet Reuters ved at finkæmme den ødelagte og næsten mennesketomme by for at finde frem til de afkræftede dyr. Det er hårdt arbejde at vade gennem det tommetykke mudder, få styr på bådene og få dyrene i sikkerhed med løftestænger og net. »Kattene er forfærdelige. Ni ud af ti kradser, bider og hvæser«, siger Jane Garrison fra dyreværnsgruppen 'Humane Society United States', der leder efter dyr i byen. Men hundene springer til gengæld op i armene på dem, når de ser deres redningsmænd, siger hun. De fleste klarer sig godt 'Humane Society' anslår, at omkring 60 procent af den halve million mennesker i midten af New Orleans havde et kæledyr, siger talsmanden Renee Bafalas. Men ingen ved, hvor mange af disse dyr, som blev evakueret - eller hvor mange, der overlevede oversvømmelser og kamp for livet i en by uden mad eller rent vand. Antallet af dyr, som allerede er reddet sammenholdt med det antal, man ser i byens gader og på tagene, tyder dog på, at en meget stor del af kæledyrsbefolkningen har klaret skærene. Mange er nu blevet forenet med deres ejere, og 1.700 bliver passet op og plejet i et midlertidigt hjem uden for byen. Hundene tilpasser sig Redningsfolkene går frem efter lister, hvor de kan se hvilke huse, der har rapporteret efterladte dyr. Af og til bliver besøget i et hus kun mødt med stanken af død, men i de fleste tilfælde finder holdene levende dyr. Især hunde har været gode til at tilpasse sig og klare de hårde betingelser. »Mange er dehydrerede, men dem, vi finder i deres egne hjem, er i fin stand, fordi folk har husket at stille vand og mad frem til dyrene«, siger Randy Covey fra Oregon Humane Society.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























