Vedvarende regnvejr og omfattende oversvømmelser har fået myndighederne i den indiske delstat Maharashtra til at evakuere mindst 100.000 mennesker, meddeler delstatsregeringen. »Vi har udsendt alarm i over 200 landsbyer i Bhandara, Gondia og Nagpur-distrikterne i Vidharbha-regionen på grund af oversvømmelsessituationen«, siger Bhushan Gagrani fra delstatens informationsafdeling. Mange oversvømmelser Området ligger omkring 400 kilometer øst for statens hovedstad, Mumbai, der også er Indiens økonomiske centrum. »Mindst 100.000 mennesker er ved at blive evakueret«, sagde Gagrani. Flere end 1.000 mennesker er siden august omkommet af oversvømmelser i delstaten.
100.000 evakueres fra oversvømmelser i Indien
Lyt til artiklen