Alle norske militærfolk i Irak skal hjem. Det sagde Arbeiderpartiets leder og Norges kommende statsminister, Jens Stoltenberg, til USA's præsident, George W. Bush, torsdag. Bush ringede til Stoltenberg for at lykønske ham med valgsejren. Under samtalen redegjorde Stoltenberg for hovedlinjerne i den kommende norske regerings forsvars- og udenrigspolitik. Bliver i Afghanistan »Alle norske militærfolk i Irak bør hentes hjem«, sagde Stoltenberg til Bush ifølge nyhedsbureauet NTB. Stoltenberg forsikrede Bush, at de tre partier, som forhandler om et grundlag for den kommende regering, er enige om, at norske soldater derimod skal blive i Afghanistan.
Norske militærfolk skal ud af Irak
Lyt til artiklen