Orkanen Rita har nået Katrinas styrke

Noel Marcelli trækker afsted med sin kone Bettina, mens Rita snitter Key West i Florida natten til onsdag. - Foto: AP
Noel Marcelli trækker afsted med sin kone Bettina, mens Rita snitter Key West i Florida natten til onsdag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I går morges var det en tropisk storm. I morges en kategori 2-orkan. Og nu har Rita nået det næsthøjeste niveau - kategori 4 - med vindstød på 217 km./t. Det viser satellitfotos fra USA's nationale vejrcenter ifølge nyhedsbureauet AP. Dermed har orkanen nået samme niveau som Katrina, der hærgede New Orleans for over tre uger siden og kostede hundreder af menneskeliv. Varmt vand Med lidt over 20 km./t. er Rita nu på vej ind i Den Mexicanske Golf. Her er der risiko for, at orkanen stiger til den sjældne kategori 5, da det varme vand i golfen virker som en vaskeægte generator på orkanen. Olien er truet I Florida og Cuba, hvor titusinder af indbyggere var evakueret, slap man med mindre oversvømmelser, mangel på elektricitet og drikkevand samt lukkede lufthavne. Nu venter Texas of Louisiana med rædsel på orkanen, der i værste fald kan hamre frontalt ind i de mange olieraffinaderier langs Texas' kyst, hvor en femtedel af USA's olie produceres. Rita ventes at ramme land sent fredag eller lørdag dansk tid. FEMA er klar Også i New Orleans, hvor indbyggerne fik lov til at vende tilbage i begyndelsen af ugen, evakuerer man atter indbyggerne, da digerne endnu ikke er restaureret efter Katrinas besøg. De føderale redningsmyndigheder, FEMA - der blev så udskældt for at reagere for langsomt efter Katrina - er denne gang i fuld beredskab. Allerede nu - få timer efter Ritas besøg - strømmer nødhjælp til Florida, der ikke engang blev særligt hårdt ramt. Og langs de truede kyststrækninger i Texas og Louisiana holder et utal af busser og nødkonvojer sig klar til rykke ud og evakuere nødstedte. Galveston evakueres Også i og omkring byen Galveston, Texas, evakuerer man nu indbyggerne: »Læren er, at det bedste sted at opholde sig, når stormen rammer, er langt væk fra stormens bane«, siger Michael Chertoff, minister for hjemlandets sikkerhed, ifølge nyhedsbureauet AP.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her