Dige i New Orleans oversvømmet

Borgerne i New Orleans nåede lige at få tørre gader. Men nu er et dige i byen igen oversvømmet - før orkanen Rita har ramt land. - Foto: AP
Borgerne i New Orleans nåede lige at få tørre gader. Men nu er et dige i byen igen oversvømmet - før orkanen Rita har ramt land. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Orkanen Rita brager afsted hen over vandet mod de amerikanske kystområder ved Texas og Louisiana. Og allerede nu, før orkanen har ramt land, tager den hårdt prøvede by New Orleans vand ind igen. Et dige i den del af byen, der var hårdest ramt under orkanen Katrina, er oversvømmet under heftige regnskyl og vindstød. Diget er nu gennembrudt, og vand flyder uhindret ind i den del af byen, der lige er blevet pumpet fri for vand og rengjort efter Katrinas hærgen. Ingen personer i oversvømmet område Vandstanden og det oprørte vand gør, at vandet siden kort efter klokken 17 dansk tid har strømmet over digerne og ind i byen. Og nu er der et decideret hul i diget. Den del af byen, der nu igen er under vand, er ifølge militæret fuldstændig tømt for mennesker. Så sent som i dag var soldater på hus-til-hus eftersøgning efter folk, der ikke havde rømmet deres huse, men ingen blev fundet. Andre områder er under fare for oversvømmelser, og ingen tør spå om situationen i New Orleans, når orkanen rammer. 60 centimeter vand i gaderne Selv om orkanen ikke har ramt byen endnu, har New Orleans i dag oplevet det første af Ritas vrede. Der står nu omkring 60 centimeter vand gaderne ved området omkring dige-bruddet. Borgmester Ray Nagin fra New Orleans udtalte torsdag, at digerne nu var genopbygget og styrket med sandsække. Samtidig er flere pumper blevet sat i sving i den lavtliggende by. Men foreløbig har digerne ikke kunnet holde det første vand tilbage. »Nu er det bare om at vente og se - og håbe på det bedste«, siger en af de ingeniører, der netop har afsluttet arbejdet med digerne. Nedgraderet til kategori tre Rita er nu blevet nedgraderet til en kategori tre-orkan og den forventes senere fredag eller tidligt lørdag at ramme kysterne ved Texas og Louisiana. Netop nu er orkanen på vej sydvest mod Louisiana og de øvre texanske kyster, oplyser National Hurricane Center. Myndighederne i Texas anslår, at 5,2 millioner menensker bliver omfattet af orkanens hærgen, og omkring 6.000 hjem vil blive ødelagt ifølge hærens udregninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her