Han afskyr alt, hvad der har med Vesten at gøre, men i 1995 søgte Al-Qaeda lederen Osama bin-Laden om asyl i Storbritannien. Bin-Laden ville forlade sin base i Sudan og bad nogle af sine tilhængere om at undersøge, hvordan mulighederne så ud for, at han kunne opnå asyl i Storbritannien. Det skriver The Times. Michael Howard, som på det tidspunkt var indenrigsminister husker, hvordan hans assistenter fortalte ham om en saudisk-født militant, som verden ikke kendte meget til for ti år siden. Flere af bin-Ladens brødre og andre familiemedlemmer ejede i midten af 1990'erne ejendomme i London. Arsenal-fan Teenageren bin-Laden havde øjensynligt rejst rundt i Europa med sin familie og blev Arsenal-fan. Den opsigtsvækkende asyl-ansøgning skete få måneder før bin-Laden arrangerede et hemmeligt terror-møde i Manila i januar 1995. På mødet skulle man planlægge, hvordan flykaprere kunne forvandle passagerfly til flyvende bomber. Han kaldte det for et 'Bojinka-plot', som er arabisk slang for 'eksplosion'. På dette tidspunkt havde bin-Laden overført en betragtelig del af sin formue til London, for at hans tilhængere kunne etablere terror-celler dér og rundt om i Europa.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























