På hjemmelavede stiger af træ, forsøgte i alt 500 håbefulde afrikanere i nat at kravle over det hegn, der adskiller Marokko fra Europa. Mange blev skadet af det elektriske pigtrådshegn, som er mellem tre og ti meter højt, oplyser den spanske regering til BBC. Men selv om grænsen er svært bevogtet af spansk politi, soldater og marokkanske myndigheder, lykkedes det alligevel for 65 afrikanske immigranter at trænge over hegnet og ind i den spanske enklave Melilla. Ny taktik Immigranternes stormangreb på grænsehegnet er bare et ud af mange i den seneste tid. Den nye taktik bekymrer den spanske regering, som i sidste uge sendte hundredvis af tropper til området for at øge sikkerheden. Regeringen planlægger nu, at bygge et tredje hegn omkring enklaverne Ceuta og Melilla, siger en talsmand til CNN. Den spanske avis El Pais skriver, at den nye barriere bliver ligesom en 'metallabyrint'- 2 meter bred og 2,5 meter høj. Fem blev dræbt De 65 nytilkomne afrikanere er blevet anbragt på et Røde Kors herberg i nærheden af Melilla. Spanien kan ikke sende dem tilbage, fordi landet ikke har hjemsendelsesaftaler med de afrikanske lande. Fem andre immigranter døde i sidste uge under et angreb på grænsehegnet. Ifølge nyhedsrapporter blev de skudt, men det vides endnu ikke, hvem der skød.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























