Merkel og Schröder nær det endelige opgør

Angela Merkel briefer pressen efter mødet i dag. - Foto: AP
Angela Merkel briefer pressen efter mødet i dag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De stridende parter i tysk politik nærmer sig hinanden på det politiske plan. Men efter et møde i dag i Berlin er det fortsat uvist, om lederen af en koalitionsregering mellem socialdemokrater og kristelige demokrater bliver forbundskansler Gerhard Schröder eller hans konservative rival, Angela Merkel. Måske i morgen Den diskussion tager de to ledere og deres nærmeste sekundanter hul på snarest, som Angela Merkel udtrykte det. Måske sker det allerede efter et møde i de to partiledelser i morgen, for begge parter er ved at være møre. I SPD vokser presset på Gerhard Schröder for langt om længe at erkende, at de konservative kristelige demokrater, CDU, sammen med deres søsterparti i Bayern har fire mandater mere end socialdemokraterne i Forbundsdagen. Merkel i klemme Men også Angela Merkel har travlt. Kritikken mod hende vokser i CDU efter det uventet dårlige resultatet ved valget for to uger siden. I dag rettede en af CDU's ledere, Friedrich Merz, et voldsomt angreb mod Angela Merkel. Hendes dårlige valgkamp var årsagen til, at CDU nu ikke kan danne en handlekraftig regering sammen med de liberale, lød anklagen fra Merz, der er ministerpræsident i Niedersachsen. Den kritik hjælper ikke Angela Merkel i de vanskelige forhandlinger med socialdemokraterne. Efter mødet i dag indrømmede begge parter, at de har svært ved at finde fælles fodslag, når det gælder reformer af arbejdsmarkedet. SPD siger nej Her siger SPD klart nej til reformer, der betyder en svækkelse af lønmodtagernes stilling. Til gengæld kan de to partier blive enige om at give de i forvejen meget stærke delstater yderligere magt, og mindre næringsdrivende får en række lettelser. Men det er langtfra nok til at løse Tysklands problemer, mener både politikere og økonomiske eksperter. »En samlingsregering vil føre til politisk stilstand«, vurderer Thomas Straubhaar, der leder det store økonomiske institut HWWA i Hamburg. Og ministerpræsident Merz tror ikke, at en bred regering kan forbedre beskæftigelsen. »Hvis man går ud fra, at en ny regering ikke hurtigt kan løse beskæftigelsesproblemet, så må man ønske den et kort liv. Alt andet er kun spild af tid«, lød hans hilsen til partichef Angela Merkel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her