Malawi sulter

Dona Kijani fra Malawi viser nogle af de vandliljer, hun har hentet i floder fyldt med krokodiller. Hendes barn får diarre af liljerne, men de er det eneste føde i området. - Foto: AP
Dona Kijani fra Malawi viser nogle af de vandliljer, hun har hentet i floder fyldt med krokodiller. Hendes barn får diarre af liljerne, men de er det eneste føde i området. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I Malawi opererer man ikke med årstider som efterår og forår. Til gengæld har landet hvert år i december den 'sultne' årstid. Men i år er den årstid for længst indtruffet. Nødhjælpsorganisationer og FN-folk slår nu alarm og vil have den rige del af verden til at hjælpe med at brødføde det fattige land. Hele regionen er ramt Manglende regn og AIDS-epidemiens amokløb har gjort det sydlige Afrika til en katastrofe-zone. Og det anslås, at 12 millioner mennesker i regionen vil være nødt til at leve af nødhjælp frem til høsten april 2006. FN's nødhjælpsprogram WFP skal forsøge at brødføde 9,2 millioner af de svageste i området. Til det skal organisationen bruge omkring 2,5 milliarder kroner. »Normalt begynder den 'sultne' årstid i december, men vi har desperat brug for mad nu. Folk spiser vandliljer og risikerer at blive spist af krokodiller, når de henter dem. De er desperate«, siger WFP's Antonella D'Aprile til nyhedsbureauet Reuters. Dør af sygdomme Mangel på regn i hele det sydlige Afrika har efterladt majsafgrøderne visnede og indtørrede. Zimbabwe og Malawi har været hårdest ramt, mens Sydafrika har mad nok. Alene i det befolkningstætte Malawi har omkring fem millioner mennesker - eller halvdelen af befolkningen - brug for nødhjælp, og sundhedstilstanden er alarmerende. En del af borgerne i et af verdens fattigste lande er allerede døde af sygdomme, sult og forgiftninger efter at have spist planter, der ikke er egnede som menneskeføde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her