Indiske og pakistanske soldater på hver sin side af grænsen gennem Kashmir samarbejder om at få nødhjælp frem til de hårdest ramte ofre for jordskælvet. Omfanget af katastrofen er enormt. Naturkatastrofen er den værste i Pakistan nogensinde. Men også Indien er hårdt ramt. Indtil videre er dødstallet nået op over 20.000, og mange frygter, at tallet kan komme til at overstige 30.000. Samarbejde mellem Pakistan og Indien En indisk officer, der er tilsynsførende på felthospitalet i Uri, siger: »Vi har over radioen talt med flere repræsentanter for de (pakistanske, red.) myndigheder på den anden siden af grænsen i dagens løb, og vi har løbende kommunikation med dem. Kommunikationen drejer sig konkret om den øgede helikoptertrafik langs kontrollinjen. Vi udveksler også efterretninger om, hvordan vi bedst kan nå frem til ofrene«. Han tilføjer, at den form for kommunikation er uden fortilfælde: »I min tid er det ikke tidligere sket, at vi har haft kommunikation på det niveau på tværs af linjerne. Det vigtigste er, at vi når frem til ofrene og glemmer stridighederne«. Masser af soldater Kashmir er en stærkt omstridt grænseregion med et stort opbud af indiske og pakistanske soldater. »Vi etablerede felthospitalet i morges, men vi er allerede tvunget til at oprette et midlertidigt lighus«, siger officeren: »Helikopterne når ud til de mest isolerede egne af dalen, og de henter da også nogle overlevende ud, men vores soldater på landjorden finder flere og flere lig i ruinerne, for hver time der går«. Den indiske regering bekræfter, at der er indledt et samarbejde, efter at de pakistanske myndigheder havde afsløret, at de havde udleveret en indisk soldat, som havde strejfet rundt på den forkerte side af grænsen i kølvandet på katastrofen. Indisk hjælp Den indiske forsvarsminister sagde i aftes, at Indien også vil sende hjælp til Pakistan. »Vi hjælper hinanden med at koordinere redningsindsatsen, men kun i de hårdest ramte områder. Premierministeren har også lovet hjælp til Pakistan, som tydeligvis er hårdest ramt af denne frygtelige katastrofe«. Sonia Gandhi, der er leder af Indiens koalitionsregering, besøgte i går Srinagar og hilste på nogle af de sårede på hospitalerne i nærheden af de ramte områder. »Vi er kommet for at dele sorgen med jer«, sagde hun og tilføjede, at regeringen i første omgang koncentrerer sig om at skaffe mad og husly, særlig telte og tæpper, til ofrene. »Der er brug for 40.000 tæpper og telte, så de, der har mistet deres hjem, kan få tag over hovedet«, sagde hun. Men mange lokale indbyggere klager over, at de ikke har modtaget hjælp fra nogen af de offentlige instanser eller militæret. 200 vrede indbyggere blokerede i går hovedvejen mellem Srinagar og Baramullah syd for Uri i to timer og krævede, at de konvojer af soldater, der var på vej nordpå, i stedet skulle sættes ind i deres landsbyer i bjergene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Professor: »Trump har jo fat i noget«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
»Jeg ville tage det meget alvorligt«: Unge flygter fra Socialdemokratiet
Lyt til artiklenLæst op af Villads Znaty
00:00
Leder af Jes Stein Pedersen




























