Uroligheder i Paris koster millioner

Lyt til artiklen

Det er alt, alt for tidligt at gøre regnskabet op efter den seneste tids voldsomme uroligheder i forstæderne omkring den franske hovedstad. Men forsikringsfolk er allerede begyndt at taste på regnemaskinerne. Branchens centrale informationscenter, CDIA, siger således til nyhedsmagasinet Le Nouvel Observateur, at der vil blive tale om erstatninger til »adskillige millioner euro«. Flere personer er kommet til skade, nogle er nu sygemeldt og uarbejdsdygtige, omkring 1.000 personbiler og busser er blevet brændt af tillige med en række butikker og offentlige kontorer. Selv betale for fragt De mange bilejere vil imidlertid kun få udbetalt erstatning, hvis de har tegnet en særlig brandforsikring. Det har omtrent 80 procent af alle bilister ifølge forsikringsselskaberne, men tallet skønnes at være meget lavere i de mindrebemidlede og socialt belastede forstæder. Hvis ikke bilejeren har tegnet tillægsforsikringen, må vedkommende - ud over at betale for at få det forkullede bilvrag fragtet væk - selv punge ud for et nyt køretøj og krydse fingre for, at dét ikke også går op i flammer. Konsekvenser Ødelæggelserne efter de ugelange optøjer vil imidlertid også få mere langsigtede konsekvenser for beboerne i området. Det vurderer Stéphane Carignon, kommunistisk borgmester i den nordøstlige pariserforstad Sevran - en af den franske hovedstadsregions fattigste byer, hvor arbejdsløsheden i nogle kvarterer er helt oppe på 30 procent. De brændte biler koster ikke blot i nogle tilfælde ejerne deres job, fordi de ikke kan komme på arbejde, men urolighederne vil efter al sandsynlighed også få forsikringspræmierne til at stige voldsomt. »Siden mandag er der blevet brændt 50 biler af i Sevran, og vi var lige begyndt at forhandle med forsikringsselskaberne om vores forsikringsmæssige status. Vi ville gerne have nedsat præmierne, fordi vi har haft betydeligt færre tilfælde af hærværk og vandalisme siden 2003. Men det kan vi godt glemme alt om nu«, siger han til dagbladet LIbération. Uroen har ikke engang lagt sig endnu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her