Bush fik besked om falske efterretninger om Irak

Lyt til artiklen

Irak har biologiske og kemiske våben og træner al-Qaeda i at bruge dem, advarede den amerikanske præsident George W. Bush gentagne gange i månederne op til invasionen af Irak. Men den amerikanske efterretningstjeneste og dermed også præsidenten vidste, at kilden til oplysningerne om de irakiske våben muligvis var fuld af løgn. Det fremgår af et dokument fra den amerikanske hærs efterretningstjeneste, skriver New York Times. Helt tilbage i 2002 I dokumentet, som stammer fra en rapport fra februar 2002 og indtil for nylig har været hemmeligstemplet, advarede man præsidenten om, at fangen Ibn al-Shaykh al-Libi muligvis misledte efterretningstjenesten. Alligevel citerede Bush, vicepræsident Dick Cheney, og andre folk i administrationen gentagne gange kilden som pålidelig og brugte informationerne som bevis for, at Irak trænede Al Qaeda medlemmer i at bruge sprængstof og ulovlige våben. Blandt andet sagde præsidenten i en afgørende tale til befolkningen i Cincinnati i oktober 2002, at »vi har fået at vide, at Irak har trænet al-Qaeda-medlemmer i at lave bomber og giftstoffer og gasser«. Rapport to år forsinket Dokumentet er bragt for dagen af den demokratiske senator i Michigan, Carl Levin. Han siger, at de nye oplysninger forstærker Bush-administrationens misbrug af efterretninger om Irak, forud for krigen i Irak. Flere demokratiske senatorer har forsøgt at skabe opmærksomhed omkring, at det republikansk-ledede efterretningscenter i senatet endnu ikke har afleveret en rapport om brugen af efterretningsoplysninger i forbindelsen med krigen, selv om rapporten blev efterlyst allerede for to år siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her