Blair regner med mere modvind

Mere modvind. - Arkivfoto: AP
Mere modvind. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Storbritanniens premierminister, Tony Blair, indrømmer i et avisindlæg i dag, at han må regne med endnu mere modvind i de kommende måneder, men han understreger samtidig sin vilje til at kæmpe videre for sine politiske mærkesager. Blair led forleden et smerteligt nederlag, da hans forslag til skærpede terrorlove blev stemt ned i parlamentet, bl.a. fordi flere medlemmer af Labour gik imod deres leder. Nederlaget var mand på de kritikeres mølle, i og uden for partiet, der gerne ser ham træde tilbage så hurtigt som muligt og give plads for Labours 'kronprins', finansminister Gordon Brown. Tony Blair tidligere tilkendegivet, at han forlader posten inden det kommende parlamentsvalg, som skal finde sted senest i 2010. Tror på terrorlove I et indlæg i søndagsavisen 'News of The World' erklærer Blair sig ubøjelig i sin tro på de forslag til nye terrorlove, som han fik forkastet. Det gjaldt bl.a. forslaget om at tilbageholde terror-mistænkte i 90 dage uden at stille dem for en dommer. Blair understreger, at han vil fortsætte med sit planlagte reformprogram inden for undervisning, helbred, pensionsområdet og velfærd. 'Jeg og mine ministre er fast overbeviste om, at vi skal gøre, hvad der er rigtigt, ikke hvad der er nemt'. Egne vil fælde Blair Men i andre af søndagens medier fik premierministeren bekræftet, med hvilken styrke modvinden blæser i disse dage. Sunday Telegraph skrev således, at hvert fjerde medlem af Labours gruppe i parlamentet er klar til at fælde Blair.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her