Det franske politi tager ingen chancer i disse dage. Efter snart tre ugers uroligheder blev dele af Paris' centrum i går afspærret - flere tusind betjente blev udstationeret ved Champs Elysees, Eiffeltårnet og en række togstationer som reaktion på, at der via SMS og hjemmesider var blevet opfordret til »voldelige handlinger«, skriver flere medier. Den nationale politichef Michel Gaudin sagde på et pressemøde i dag, at politiet tager »alle de forholdsregler de kan«, deriblandt forbud mod offentlige forsamlinger visse steder i byen. »Dette er ikke blot et rygte. Man kan sagtens forestille sig de steder, hvor vi skal være ekstra årvågne«, sagde Michel Gaudin. Ballade på retur Nattet mellem lørdag og søndag gik dog uden ballade nogen steder i Paris. Urolighederne er taget af i styrke efter at den franske regering i tirsdags erklærede byen i en undtagelsestilstand og dermed gav de lokale myndigheder lov til at tage særlige sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. udgangsforbud i brug. Tåregas i Lyon Hvor Paris havde en rolig nat, var der til gengæld nye uroligheder andre steder i landet. I den sydøstlige by Lyon måtte politiet affyre tåregas mod stenkastende unge på byens historiske Place Bellecour. Sydpå, i byen Carpentras, skubbede unge uromagere ifølge det nationale politis talsmand Laurent Carron brændende biler op til et plejehjem og en skole. En folkeskole og en stofbutik blev også sat i brand. I alt blev 400 biler brændt af og 161 personer arresteret i Frankrig i nat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























