Østrigsk politi anholder Holocaust-benægter

David Irving har fået flere domme i Storbritannien og Tyskland, hvor det er direkte forbudt at benægte Holocaust. - Foto: Polfoto
David Irving har fået flere domme i Storbritannien og Tyskland, hvor det er direkte forbudt at benægte Holocaust. - Foto: Polfoto
Lyt til artiklen

Østrigs indenrigsministerium bekræfter, at den kontroversielle britiske historiker David Irvings blev anholdt af østrigsk politi 11. november i nærheden af St. Johann i Steyr provinsen, skriver det østrigske nyhedsbureau APA. Han blev ifølge ministeriets talsmand, Rudolf Gollia, anholdt på baggrund af en arrestordre fra 1989. Ifølge anklagemyndigheden i Wien sidder Irving varetægtsfængslet, sigtet for overtrædelse af paragraf 3 i Østrigs antinazistiske lov. Var på vej til møde Dokumentationscentret for Østrigsk Modstand, der overvåger nazistiske aktiviteter, oplyste, at Irving var på vej i bil for at deltage i et møde i den ultrahøjreorienteret studenterforening Olympia, da han blev anholdt. Irving, der er født i Essex i England i 1938, blev internationalt kendt og berygtet for sine biografier fra 1960'erne om den nazistiske diktator, Adolf Hitler. Benægter Holocaust Han hævdede, at Hitler intet havde vidst om Holocaust. Han citerede også påstande om, at der ikke fandtes gaskamre i de nazistiske dødslejre Auschwitz-Birkenau og Majdanek. Han påstår også, at antallet af jøder, der blev likvideret af nazistene, er voldsomt overdrevne. Irving har fået flere domme i Storbritannien og Tyskland, hvor det er direkte forbudt at benægte Holocaust. I Østrig er straffen for samme forseelse mellem 1 og 10 års fængsel. Seks millioner jøder blev dræbt af nazisterne under Anden Verdenskrig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her